Riv disse betonklodser nedPosted by Ali Nuur Mon, June 01, 2009 18:39:05Af ALI NUUR,
byrådsmedlem (V), integrationsordfører
Riv disse betonklodser ned
Hvis planter i
naturen står meget tæt, tynder man ud i dem. Det samme kan og bør man gøre i
Gellerup.
Da man byggede
betonblokkene i Gellerup, var der mange danske familier, som flyttede ind.
Men siden da er Gellerup blevet et socialt projekt for indvandrere.
Jeg forstår ikke, at man ikke har forudset, at projektet fra fødslen var dømt
til fiasko. Pga. mange års uansvarlig politik oplever vi i dag et
parallelsamfund stuvet ind i alt for mange betonblokke, som er strøet ud over
et stort grønt område. Tænk på, hvor berigende det ville være for alle parter,
hvis Gellerup var en skøn blanding af dansk og etnisk kultur i stedet for i
dag, da man skal lede længe for at få øje på, at man er i en bydel i Danmark.
For nogle dage siden gik jeg igennem boligområdet Gellerup for at iagttage, om
der var nogle etniske danskere iblandt de mange indvandrere, som bor i området.
Jeg skulle hilse og sige, at der ingen var, og det betyder, at der er skabt et
parallelsamfund, som kører for sig selv.
I et sådant samfund er det svært at etablere netværk på tværs af kulturelle
forskelle, og fordomme om hinanden kan heller ikke sættes på prøve og derved
aflives, hvilket der er stort behov for.
Især ville det være godt, hvis man i nogle indvandrermiljøer fik øjnene op for,
at det danske samfund ikke er negativt og dårligt, men tværtimod er utroligt
positivt, og at der ligger mange muligheder, hvis man selv vil dem. Og for
etniske danskere er det også en berigelse at få indsigt i andre kulturer.
Gensidig respekt fra begge sider er et must.
Mange steder i verden river man betonboligblokke ned, men i Danmark tøver vi
stadigvæk med at følge resten af verden, hvad angår nedrivning af nogle enkelte
blokke i Gellerup.
Vi foreslår, at nogle af betonblokkene i Gellerup rives ned. Der skal laves en
ordentlig strategisk plan for området; en plan, der batter noget. De socialt
udsatte familier i området skal have mulighed for at bryde den fysiske og
sociale isolation. Vi skal selvfølgelig ikke sætte de folk, der bor i de
pågældende blokke, fra hus og hjem, men i stedet sørge for, at alle får noget
andet at bo i.
Gellerup-ghettoen har brug for handlekraft og ikke politisk fnidder.
Vi bruger milliarder
Da vi bruger milliarder på området, kræver vi, at pengene bruges fornuftigt, og
at alle vores anstrengelser giver målbare resultater.
Vi vil gerne se, at folk med fast job og unge i uddannelse flytter ind i
Gellerup, men det kræver, at vi fuldstændigt ændrer områdets image.
Gellerup ligger i et flot område.
Det har en god udsigt over Århus og er samtidig tæt på Brabrand Sø.
Århus har mange uddannelsesinstitutioner, og mange unge studerende har ikke råd
til at bo i større lejligheder; derfor er det oplagt, at Gellerup-området
bliver attraktivt for unge studerende, hvis beboersammensætningen skal ændres.
Området skal også være et attraktivt og trygt sted for etniske danskere; det
kræver, at der udvikles nye måder at ændre og regulere beboersammensætningen
på.
Den, der skaber et problem
Hvis planter i naturen står meget tæt, er det en god idé at tynde lidt ud i
dem. Nedrivningen af betonblokkene kan sammenlignes med naturen. Med sikre
veje, god belysning, blandede boligformer og trygge omgivelser kan området gøres
attraktivt for erhvervslivet, studerende og resten af befolkningen.
Et somalisk ordsprog siger: "Den, der skaber et problem, skal også løse
det." Derfor anbefaler vi, at Nicolai Wammen kører bulldozeren frem og
river nogle blokke i Gellerup ned. Det er jeres problem, og vi kræver, at I
fjerner det. »Tear down this wall«, sagde den tidligere amerikanske præsident
Ronald Reagan i en tale ved Berlin-muren. Vi siger til betonsocialisterne: »Mr.
Wammen, riv
disse betonklodser ned.« En ghetto kan hæmme de etniske minoriteters deltagelse
i majoritetssamfundet, og derudover kan nogle befolkningsgrupper blive
marginaliserede i forhold til det omgivne samfund, hvis de har boet i området i
mange år.
»I et sådant samfund er det svært at etablere netværk på tværs af kulturelle
forskelle.«.
Spredning er vejen fremPosted by Ali Nuur Mon, June 01, 2009 18:37:18ALI NUUR
byrådsmedlem (V), skoleordfører
Spredning er vejen frem
Som ventet er
det blevet en succes at sprede Nordgårdskolens børn.
I min verden
var det logisk, at man lukkede Nordgårdskolen og sendte eleverne til andre
skoler. Mange forældre fravalgte skolen, elevtallet faldt, skolen forsatte med
at have mange sociale problemer, elevernes sproglige og faglige kundskaber lå
på et uacceptabelt niveau, og derfor forstår jeg ikke Keld Hvalsøs (EL)
irrationale argumenter om skolens lukning.
KH påstår, at »Undersøgelsen skal udelukkende legalisere den politiske
beslutning om bussing og lukning af skoler (JP Århus 2/3).« Forældrene og
fagfolk ønskede, at man skulle gøre noget ved skolens problemer. Og som ventet
blev det efterhånden en succes, når man tager udgangspunkt i elevernes faglige
udbud og deres sociale samvær.
Ifølge folkeskoleloven har kommunen mulighed for at henvise tosprogede elever
med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte til andre skoler end deres
distriktsskoler.
Målet med spredning af tosprogede elever er, at de udvikler deres
danskkundskaber, men initiativet kan have mange andre sideeffekter, bl. a.
bekæmpelse af ghettodannelser, såfremt familierne vælger at flytte til de nye
områder, hvor deres børn går i skole.
Jeg deler heller ikke KH's bekymringer om, at elever med et ikke uvæsentligt
behov for sprogstøtte sendes til andre skoler.
Det, som KH glemmer, er den anden gevinst, nemlig den sociale integration, det
kulturelle fællesskab og den sociale samhørighed, som børnene og deres forældre
indirekte får.
Og som følge deraf har mange forældre med anden etnisk baggrund den holdning,
at deres børn skal spredes til andre skoler.
Men EL mener, at der ikke er behov for, at myndighederne tager ansvar for at
planlægge fremtidige folkeskoler med tilfredse forældre og udbytterig faglig udvikling
for deres børn og unge.
Løser en del problemer
»Hvordan kan man gnave hårde nødder og samtidig bevare tænderne?« lyder et
somalisk ordsprog.
Selv om opgaven er hård at knække, løser spredning af tosprogede børn en del
problemer omkring børnenes sproglige og faglige udvikling - og ikke mindst
integrationsproblemet.
Men det kræver, at alle, inklusive KH, deltager aktivt i processen.
Ideen bag skolelukningerne og spredning af tosprogede er ikke at underminere
lokalsamfundenes muligheder for at udvikle distriktsskoler.
Jeg er stor tilhænger af, at man bevarer distriktsskoler, som jeg mener gavner
det lokale samfund.
De spiller en stor rolle for lokalsamfundene.
Lokalområderne skal udvikles, så de har muligheden for at tiltrække børn og
unge til deres distriktsskoler, børnepasning og fritidsaktiviteter.
Vi må huske, at samfundet bevæger sig fremad, og det gør elever og deres
forældre også.
Børn bliver taget godt imod
En glædelig oplevelse er, at ressourcestærke danske forældre på
modtagerskolerne har vist ansvar og modtaget disse elever og deres forældre med
åbent sind. Det er tilfredsstillende, at modtagerskolerne løser deres del af
integrationsopgaven helt upåklageligt.
Jeg minder KH om, at alt nyt har små kanter, der kan slibes væk og udvikles
løbende. Den her sag er ikke anderledes end de andre, men det handler også
trods alt om barnets tarv.
Stem på Ali NuurPosted by Ali Nuur Tue, April 07, 2009 19:33:44STEM ALI NUUR IND IGEN I ÅRHUS BYRÅD
Nu er der et kommunalvalg igen den 17. november
2009. Og jeg vil gerne kæmpe videre for de sociale liberale holdninger, hvor vi
tør stille krav til os selv og tage ansvar for vore handlinger, og vi skal også
turde stille krav til andre.
Jeg vil gerne fortsætte med at arbejder for en god skole, tilfredse lærere og
trygge børn og et rummeligt arbejdsmarked med plads til alle.
Støt Ali Nuurs byrådskandidatur, så får Århus en politisk arbejdende politiker,
som ikke sidder for egen vindings skyld, men for borgernes. Jeg går ind for en
ordentlig bykultur, og et erhvervsliv, hvor der stadigvæk er plads til den
lille iværksætter.
Partierne har ikke altid været heldige med at opstille kvalificerede
byrådskandidater, men for mig er det heldigvis gået helt anderledes. Jeg
tillader mig at henvise til JP Århus’s Leders analyse (04.01.09) om det
kommende kommunalvalg 2009, citat: ”Det vil Venstre gerne undgå, og det er ikke
en måde at virke på i forhold til flittige lokalpolitikere som Ali Nuur, der
møder op, hver gang et spørgsmål af interesse er til behandling. Handlede det
blot om kandidater som Ali Nuur, var der ingen problemer”.
Jeg er personligt meget glad for, at der er andre der mener, at jeg igen skal
have en plads i Århus Byråd.
I forhold til fraværet fra byrådsarbejde skrev Århus stiftstidende (31. januar
2008)
”Ali Nuur deltog med andre ord i 58 politiske møder i streg. Og den kan ingen
andre stikke: Som det eneste byrådsmedlem i Århus har han en fraværsliste
prydet med store, runde nuller. Det er en præstation, der er værd at kippe med
hatten for”.
Jeg er stolt af ovennævnte beskrivelse da den fortæller at jeg tager arbejdet i
byrådet meget alvorligt.
Jeg sætter stor pris på din støtte.
SFløber fra sit ansvarPosted by Ali Nuur Tue, April 07, 2009 18:44:07SF løber fra sit ansvar
Ali Nuur byrådsmedlem, Århus (V)
Det er altid andres skyld, hver gang
noget er gået imod SF's ønsker. For SF drejer det sig om altid at skubbe
ansvaret fra sig, når det gælder.
Jeg kunne tænke mig at stille århusianerne et
enkelte spørgsmål: Har SF, som har modarbejdet de fleste forslag og ordninger,
som Venstre og de andre ansvarlige partier har vedtaget i Århus Byråd, fortjent
jeres opbakning?
Man siger, at vælgerne altid har ret, men borgerne skal tænke sig grundigt om,
før de sætter deres kryds ved et parti, som lever højt på de landsdækkende
politiske bobler, som er pustet op til bristepunktet.
Kommunalvalget handler om nærdemokrati og lokalpolitik. Det drejer sig om, hvad
lokale politikere gør for Århus, og ikke hvad Villy Søvndal går rundt og gør.
Jeg er overbevist om, at medieboblen vil briste. De lokale SF'ere har klædt sig
med lånte fjer fra Christiansborg, men mon ikke århusianerne ser virkeligheden
i øjnene og finder ud af, hvad der ligger bag ved det socialistiske ord?
Sender aben videre
JP Århus skrev i lederen (21/3): »? siden hun
(Dorthe Laustsen) blev rådmand for sundhed og omsorg, har hun sunget den samme
sang: Det er de andres skyld«.
Det er altså altid andres skyld, hver gang noget er gået imod SF's ønsker. For
SF drejer det sig om altid at skubbe ansvaret fra sig, når det for alvor
gælder.
Støtten til Kulturhovedstad 2017 var et af eksemplerne, hvor SF forsøgte at
blokere, men hvor resten af byrådet, efter lange drøftelser, tvang SF til at indse,
at det er på den gale vej.
Det er ikke det, at SF gør noget for århusianerne, tværtimod er der flere, der
mener, at ældrerådmanden ikke gør noget for dem. Rådmanden giver skylden til
andre, når der stilles krav om, hvorfor mange ældre mangler deres nødvendige
hjælpemidler.
I den seneste tid har vi også hørt, at ældre demente vækkes midt om natten for
at blive vasket og klædt på. Det er grotesk at se, hvordan ældre århusianere er
blevet behandlet. Selvom Århus ligger i toppen med penge til de ældre, når der
sammenlignes med andre kommuner, oplever mange ældre alligevel gang på gang
elendigheder. Lad være med at holde ældre demente som gidsler.
Tørre og kolde måltider
Venstre prioriterer ældreområdet højt, og derfor kan
vi ikke acceptere, at vores borgere behandles på den måde, som vi bl.a. oplever
med ældre demente, hvor deres morgenmad smøres dagen før. Vi, og vores ældre
borgere, finder det ydmygende, at der gives tørre og kolde måltider, fordi man
ikke planlægger opgaven ordentligt.
Forskeren Rune Stubager fra Aarhus Universitet berettede til JP Århus 24/3 om
SF's ufortjente medvind og sagde: »? skyldes det ifølge valgforskeren ikke, at
århusianerne f.eks. er stærkt begejstrede for partiets ældrerådmand Dorthe
Laustsen«.
Jeg er meget enig med forskeren i, at den landsdækkende tendens kan have en
stor effekt på situationen. Men jeg vil vove den påstand, at århusianere er
kloge nok til at gennemskue SF's camouflage.
Nu er Villy Søvndal under voldsomt internt pres fra sin egne, og det er
forståeligt, for han kører jo 150 km/t, hvor resten af hans medlemmer kommer
slæbende efter med 50 km/t. Medlemmerne kan ikke følge med ham, da han ændrer
retninger med lynets hast.
På den anden side forstår jeg godt medlemmernes frustration om partiets
politiske visioner, fordi et flertal af medlemmerne ønsker at videreføre deres
kommunistiske politik. En gang DKP'ere, altid DKP'ere.
De lokale SF'ere har klædt sig med lånte fjer fra Christiansborg, men mon ikke
århusianerne ser virkeligheden i øjnene og finder ud af, hvad der ligger bag
ved det socialistiske ord?”
SF spiller på to hestePosted by Ali Nuur Mon, December 22, 2008 08:05:04SF spiller på to heste
Ali Nuur
Medlem af Århus Byråd (V)
Politik: Man undres over, hvordan SF kan spille på to heste. På en side vil SF
gerne stå fast på de anti-kapitalistiske holdninger og socialistiske tankegange.
Og på den anden side er partiet optaget med at markere sig som ansvarligt
parti. Det er utroværdigt.
Det var et meget usædvanligt syn at iagttage SF ved 2.budgetforhandlingerne, da
SF sammen med de ansvarlige partier stemte ja til næsten alle forslagene. Men
vi så lillebroren til SF, som sad muse stille, ensom og forladt. Derudover så
vi også SF løbe fra tunnelforliget, hvor partiet stræbte efter, at
videreførelsen af arbejde med tunnelen skulle stoppes.
På skoleområdet svigtede partiet ligeledes ved at ville afskaffe den populære
modulpasning, som giver forældrene chancen for at få passet deres børn på
deltid efter behov. Heldigvis blev de stoppet, før de lavede andre politiske
ulykker på skoleområdet.
Der findes et somalisk ordsprog, der siger »Et æsel, der græsser sammen med
andre heste, glemmer sig selv og tror, at det faktisk er en hest, og så opfører
den sig som en hest«. Et æsel kan aldrig blive en hest, og SF kan aldrig blive
et ansvarligt parti, uanset hvilken camouflage de end må tage på.
I de seneste mange år har vi set et parti, der har foretaget et historisk
kursskifte ved at gå på kompromis med alle sine kerneområder. Tag som et
eksempel på integrationsområdet, hvor partiet kasserede to af sine grundpiller
i den danske udlændingepolitik.
Befolkningen og særligt de liberale indvandrere kan gennemskue SF’s misvisende,
mytedannende, risikable facon i forhold til dets slingrende
integrationspolitik, hvor de siger ét i landspolitik og siger noget andet, når
de taler med indvandrerne.
Én ting skal de have ros for, at de har kasseret kernen af deres ukloge
integrationspolitik, og nu er enige med Venstre i, at tvangsægteskaber skal
forhindres. Vi betragter deres skift som en positiv udvikling, at de har
droppet deres tåbelige forbehold. Det tyder på, at partiet vil ændre sin
politik, bare de kommer i regeringen med Helle Thorning. Afslutningsvis er det
svært at vide, hvad SF mener, særligt når det drejer sig om udlængepolitikken,
men også skattestoppet. SF er nu enige med Venstres humane politik, og det er
godt, men til gengæld hører vi også noget andet, når de står og taler til
indvandrerne, og det er vildledende.
Begrundelsen er jo, at SF gerne vil dæmonisere regeringens politik, så håber
de, at de får stemmer, uden de fortæller deres skjulte dagsordner, men alle kan
gennemskue det.
Piraterne få magtenPosted by Ali Nuur Mon, December 22, 2008 07:58:38Jeg
ser verden der går i knæ for piraterne
Det internationale samfund bør gribe ind i Somalia -
inden det er for sent igen.
Ali Nuur
byrådsmedlem (V), Århus
Somalia: »Jeg har set verden begynde«, skrev Carsten Jensen (CJ) på sin bog med
det samme navn. Men jeg påstår i dag, at jeg ser en verden der brænder. Som
bekendt skrev CJ om kommunisme, krig og jagten på rigdom. Men jeg kunne tilføje
på hans beretninger, hvis det var altså mig der skrev bogen i dag: piraterier,
sunket ned i et blodigt anarki, og menneskets tragedier.
Afrikas horn, et flot land med masser af ressourcer er gået under. Afrikas
længste, smukkeste og rigeste kyststrækning og et hav af smukke farver ved den
indiske ocean er forvandlet til dødsrige for verdens samfund og landets
borgere, hvor farvandet regnes for at være et af de farligste i verden, og hvor
lovløse bander truer verdens interesser.
Somalias situation er nu nået til bristepunktet og er ude af proportioner, og
den ikke kun vedrører landet.
Nogen mener, at det er somaliernes hovedpine at løse deres konflikter, men kan
de det? Det tyder intet på. Verdenssamfundet er medskyldig i mennesketragedien,
der finder sted i Somalia. Vi kan alle huske tragedien i Rwanda, hvor verden
ikke reagerede hurtigt, og hvad med tragedien Darfur i Sudan, hvor verden er
vågnet alt for sent.
»De bidende Bemærkninger kommer egentlig først, når man har mistet tænderne!«,
sagde Storm P. Verdenssamfundet vågner op nu, efter piraterierne truede verdens
interesser, og efter verdenssamfundet totalt har mistet troværdigheden over for
Afrikas tragedier. Problemet med piraterne kan ikke løses ved at sende
krigsskibe i området og fanger piraterne og derefter slipper dem væk. Nej.
Jeg mener, at vi kun har set begyndelsen af konsekvensen af piraterierne ved
det indiske hav, og hvis man ønsker at finde løsninger på problemet, bør det
internationale samfund stoppe borgerkrigen og skabe demokrati på området.
Ellers går det grusomt galt for alle.
Det kan det også godt være, at der er nogen der vil sige, at vi skal bruge tid
på at finde en løsning på problemet. Citatet »at lægge hovedet i blød«, kan
ikke bruges her. Når man ved problemets omfang, så ved man, at det ikke kan
løse sig selv, uden drastiske indgreb af verdenssamfundet. Begrebet »at gå til
stålet« er bedre passende på denne situation, mener jeg.
Landets intellektuelle og ressourcestærke flygtede fra landet og bor i dag
magtesløse udenfor deres land med en usikker fremtid for deres børn.
Forskellige oprørere delte landet i tusindvis af usynlige grænser. Drabet og
udrensning af forskellige klaner stadigt fortsætter siden 1990.
I begyndelsen af borgerkrigen, forsøgte mange lande at vise stor interesse og
sympati for landets problem, men i dag er der nogen der påstår og siger »selvom
du giver koen kakao, kan du ikke malke chokolade ud«. Tragedien stopper ikke på
den baggrund. Men nok er nok.
Jeg vil gerne tage initiativet til, at der holdes ”En international forsoningskonference”,
hvor somaliske ressourcestærke personer i regionen, politikere,
hjælpeorganisationer og andre relevante folk drøfter landets tilstand, og
hvordan man kan stoppe piraterierne.
Skiftende holdningerPosted by Ali Nuur Sun, May 04, 2008 08:57:08Socialdemokraternes skiftende holdninger
Af Ali Nuur, byrådsmedlem (V), børn- og ungeordfører
ET ANONYMT citat lyder: »Gode ideer skal ikke blot have vinger, de skal også have en landingsbane.«
Dette citat beskriver præcist socialdemokraternes skiftende holdninger til deres eget ændringsforslag til spørgsmålet om anvendelsen af de 500 mio. kr. på skoleområdet. Denne situation skildrer nøjagtigt socialdemokraternes manglende visioner på skoleområdet.
Venstre foreslog, at pengene benyttes til århusianske skolers pædagogiske udvikling, og opgaven begynder, hvor der er størst behov, nemlig på midtbyskolerne, som trænger til en hjælpende hånd. Socialdemokraterne havde en skjult dagsorden, men de kom heldigvis på bedre tanker efter Venstres pres.
Socialdemokraternes tilbagetog under byrådsmødet viser med al ønskelig tydelighed, hvor seriøst de behandler det politiske arbejde med de århusianske børn. I stedet for at koncentrere sig om, hvordan børnene sikres den bedst mulige folkeskole, har de travlt med at ”drille” rådmanden. Hjælper det børnene - jeg tvivler.
Retter kommaer i oplæg
Det er ikke til at vide, hvad socialdemokraterne mener, og hvad der skal ske på skoleområdet - de bruger nemlig alle deres vågne timer på at rette kommaer i rådmandens oplæg for at drille hende.
Venstre har kun hovedrysten til overs for deres måde at arbejde på i Århus Byråd. Venstre lægger nemlig en anden strategi for dagen - vi går fordomsfrit ind i en diskussion om, hvordan vi skaber de bedste rammer for børnene.
Hvis det betyder, at vi skal gøre nogle ting anderledes end tidligere, er vi villige til at kigge på det. Det vil socialdemokraterne tilsyneladende ikke - alt skal være som hidtil. Selvom vi generelt kan være tilfredse med den århusianske folkeskole, er der ingen grund til at gå i stå. Kom ind i kampen, S.
Lyt til eksperterne
Socialdemokraterne har indrømmet, at de ikke er eksperter på skoleområdet, men hvorfor hører de ikke, hvad eksperter og embedsfolk foreslår.
Det er ugennemtænkte forsøg på at debattere noget, de tilsyneladende ikke evner at håndtere.
Venstre kan godt tåle den sædvanlige uovervejede og latterliggørende retorik fra venstrefløjen.
Venstre vil kæmpe for at sikre børnene de bedste indlæringsfaciliteter, mens S alene går op i, hvor meget de enkelte skoler får. I stedet for at bruge energien på at sikre bestemte skoler midler, burde de koncentrere sig om at sikre de bedste rammer for børnene - så kan man bagefter beslutte, hvor pengene er brugt bedst.
Min fornemmelse er, at S på såvel landsplan som på lokalt plan ikke kan komme over de nærmeste venners fremmasserende måde at være oppositionens leder på. Jeg forstår godt, at en sådan tilstand kan give hovedpine, men de må smage deres egen bitre medicin og ikke miste jordforbindelsen.
Hvad med byens andre unge?Posted by Ali Nuur Wed, April 16, 2008 07:14:13Hvad med byens andre unge?
SF har igen og igen fremsat et forslag, der skal positivt
særbehandle børn og unge i Gellerup. SF har foreslået, at børn og unge i
Gellerup skal få hjælp til at finde et fritidsjob.
Af Bünyamin Simsek medlem af Århus Byråd, politisk
ordfører Ali Nuur medlem af Århus Byråd, medlem af udvalget for Børn og
Unge
I Venstre er vi enige i intentionerne, fordi vi tror på, at
dette vil hjælpe de unge til at have en aktiv fritid med et tidlig tilknytning
til arbejdsmarkedet. Men fokus bør være rettet mod at sikre, at børn og unge
tager en uddannelse og gennemfører denne.
Men hvad med byens øvrige unge, hvis forældre har taget ansvar
og sikret dem en ordentlig opdragelse? Vi mener, at skal der gennemføres et
sådant initiativ, skal det naturligvis være et tilbud til alle unge i Århus
Kommune . Vi skal stoppe den misforståede positive belønningspolitik og sikre,
at der først og fremmest er lige muligheder og tilbud til vores børn og unge i
Århus.
Selv SF´s formand på landsplan har indset, at deres
berøringsangste politik har spillet fallit og skadet det danske samfunds
fremtid. Derfor en kraftig appel til SF i Århus.
Stop med at fremsætte diskriminerende forslag af unge i andre
dele af byen, sæt fokus på helheden og sammenhæng i Århus. Sæt fokus på
uddannelse og vejledning, hvor vi ikke straffer børn og unge for at være
rollemodeller og opføre sig pænt og ordentligt.
Stop klientgørelsen af
bestemte bydele og grupper af børn og unge. Start med at fremsætte tilbud, der
gælder alle uanset baggrund og bopæl.
Vi vil arbejde for, at vores børn og unge kan få den støtte og
hjælp, de har brug for, uanset bopæl.
V foreslår khat-centerPosted by Ali Nuur Wed, April 16, 2008 07:12:42V foreslår khat-center
Venstres medlem af socialudvalget, Ali Nuur, foreslår, at
der oprettes et værested for khatmisbrugere, så misbrugsproblemet med khat
takles direkte. at få dem ud af misbruget, forklarer Ali Nuur.
Der er den senere tid kommet fokus på khatmisbruget i
Danmark, hvilket i særdeleshed er udbredt blandt somaliske mænd. Khatmisbrug
giver enorme problemer for misbrugerne og deres familier, hvorfor problemet
skal tages seriøst, mener Ali Nuur (V), der er medlem af socialudvalget i Århus
Kommune:
- Khatmisbrug er et alvorligt problem i de berørte familier,
da mange misbrugere får store psykiske problemer og kan blive aggressive og
voldelige. Det giver store problemer i familierne, og det ender ofte tragisk med
omsorgssvigt for børnene og ulykkelige skilsmisser, udtaler han og fortsætter:
- Khatmisbrug er et stort problem for integrationen, da misbrugerne er ude af
stand til at tage en uddannelse eller passe et arbejde. Misbruget er samtidig
mest udbredt blandt somaliske mænd, og det er derfor tydeligt, at vi skal løse
problemet med khat før vi kan gøre en stor forskel for integrationen.
Ali Nuur foreslår derfor, at der oprettes et værested for
khatmisbrugerne, hvor behandlingen og afvænningen af misbrugerne kan ske.
Centeret skal tage hensyn til, at khatmisbrugerne er en anderledes gruppe end
de misbrugsgrupper, behandlingssystemet hovedsageligt beskæftiger sig
med.
- Khatmisbrugerne adskiller sig fra andre grupper i
behandlingstilbuddene, og vi skal derfor målrette en indsats til dem for at
gøre en forskel. Vi bliver nødt til at tage hensyn til deres baggrund, hvis vi
skal gøre os forhåbninger om
Ali Nuur har derfor sendt forslaget til den arbejdsgruppe,
der i øjeblikket udarbejder en række forslag til, hvordan khatmisbruget kan
bekæmpes, så arbejdsgruppen kan overveje forslaget i forhold til den samlede
indsats.
ghettoerPosted by Ali Nuur Sun, February 17, 2008 19:34:41Et våben til bekæmpelse af ghettoer
Af Ali Nuur Medlem af Århus Byråd (V), beskæftigelsesudvalget
En undersøgelse lavet af Anvendt KommunalForskning (AKF) i perioden 1999-2004 har vist, at Århus lå meget lavt i forhold til at få nyankomne indvandrere i fast arbejde, men situationen er i dag ændret til det positive.
Selv om Århus har oplevet mange nye tilflyttere af indvandrere fra andre kommuner, har den århusianske beskæftigelsesmagistrat på overbevisende måde vendt billedet af massive arbejdsledige indvandrere til målbevidste indvandrere, som strømmer på arbejdsmarkedet.
Derudover er Århus Kommune blandt de heldige, som beskæftigelsesministeren har udpeget til at få flere midler til jobkonsulenter. Intentionen er, at de skal assistere indvandrerne med at få tilknytning til virksomhederne.
Regeringens ønsker med " Ny chance til alle", at de arbejdsledige indvandrere og kontanthjælpsmodtagerne "i det hele taget" får en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er i de fleste tilfælde opfyldt, men vi har stadigvæk et stort arbejde, der skal gøres.
Heldigvis har ghettoer og Gellerup, som er stærkt belastet boligområder, fået stor politisk opmærksomhed i den seneste tid fra både regeringen og boligselskaberne.
Det drejer sig om folks selvværd, selvstændighed, og uafhængighed, når man vil opnå en balance i samfundet. Har indvandrerne beskæftigelse, har de muligheden for selv at bestemme, hvor de skal bo, og hvordan deres liv skal forme sig i fremtiden.
indvandreres ansvarPosted by Ali Nuur Sun, February 17, 2008 19:27:40Også indvandreres ansvar
Når skolebørn hærger og skaber panik i busserne, så handler det om forældrenes ansvar over for deres børn.
Af Ali Nuur
»MAN KAN ikke give mennesker varig hjælp ved at gøre det for dem, som de selv burde gøre« - sagt af Abraham Lincoln. Vi har konstateret, at en del skolebørn hærger og skaber panik i busserne. Nu hopper kæden da vist helt af, når mange borge...
Ligesom andre forældre skal tosprogede børns forældre deltage aktivt i deres børns skolegang med respekt for folkeskolens værdier. De er simpelt hen nødt til at tage ansvar for deres børn og unge.
Vi har konstateret, at en del skolebørn hærger og skaber panik i busserne. Nu hopper kæden da vist helt af, når mange borgere er utrygge ved at køre i busserne i det pågældende område, hvor de har bedt om politibeskyttelse, og det skal man ikke acceptere.
Ligesom andre forældre skal tosprogede børns forældre deltage aktivt i deres børns skolegang med respekt for folkeskolens værdier. De er simpelthen nødt til at tage ansvar for deres børn og unge.
Det er min oplevelse, at det altid er forældrenes krav og forventninger, der skal virkeliggøres, og skolen, der skal gøre det bedre, mens der ikke er krav om, at alle forældre skal indgå aktivt i skole-hjem-samarbejdet eller bakke op om lærerens fagmæssige beslutninger.
Forældrenes ansvar
Lad mig slå fast med syvtommersøm: Det handler om forældrenes ansvar over for deres børn. Det er forældrenes ansvar, at deres børn ikke står og råber efter andre på gaden eller andre offentlige steder.
I løbet af de seneste 5-10 år har der været en bred samfundsmæssig forståelse for at reagere hurtigt og konsekvent i forhold til unges kriminelle fremfærd - uanset om barnet eller den unge har været under den kriminelle lavalder. På baggrund af det har regeringen sat en lang række initiativer i gang for at bekæmpe negativ social arv.
Jeg vil derudover opfordre indvandrerforeninger i Århus til at deltage seriøst i de etniske minoriteters integration. Man hører om Multikulturel Forenings forslag om, at Fædregruppen kan løse problemet. Fædregruppen kan muligvis tager toppen problemet på kort sigt, men ikke på langt sigt.
Lediggang
Ud over forældrenes involvering i deres børns dagligdag kræves, at børn/unge er godt beskæftigede i deres skolegang og får god anvisning af foreningerne i nærområdet, så der ikke bliver så megen lediggang til ?narrestreger?.
Jeg mener, at de forskellige foreninger i området kan gøre noget ved problemet, hvis de ellers spiller deres kort rigtigt. De kan være formidlere, fordi de kender til de forskellige problemstillinger og de etniske minoriteters historie i Danmark og er godt bekendt med resten af samfundet.
I løbet af folketingvalget oplevede vi, at nogle indvandrerforeninger brugte al deres tid på at ville indoktrinere de fornuftige indvandrere om, hvilke politiske retninger de skulle stemme på, nemlig venstrefløjen. Det er da noget af det mest latterlige, jeg nogensinde har hørt. Hvad har det med ens demokratiske valg at gøre?
Jeg er overbevist om, at jeg deler masser af liberale holdninger med rigtigt mange mennesker inkl. indvandrere. Mine liberale holdninger og tro på friheden og demokratiet er urokkelige, og jeg er sikker på, at det også gælder for mange andre indvandrere.
Indoktrinering
Derfor opfordrer jeg de lokale foreninger til at deltage i arbejdet for at styrke kulturforståelsen og nedbryde barrierer for at fremme demokratiet, i stedet for bruge tiden på politisk indoktrinering.
Det samme gælder den sidste tids debat omkring borgmesterens invitation til den tidligere hollandske politiker Ayaan Hirsi Ali til Århus. I stedet for at bruge tiden på at lade sig forarge, så vil jeg gerne vende debatten og opfordre til, at man i stedet for skaber en dialog og bruger alle sine kræfter til at løse lokale problemer. Lad borgmesteren udføre sit arbejde.
Vi skal huske at »Et frit samfund er et samfund, hvor det er ufarligt at være upopulær«, som den amerikanske politiker Adlai E. Stevenson (1900-1965), engang udtrykte det. Lad os ikke svigte vores frie samfund.
FolkeskolePosted by Ali Nuur Sun, February 17, 2008 19:21:45Etik og socialt ansvar i folkeskolen
Af Ali Nuur, byrådsmedlem, børn- og ungeordfører
MIT INDLÆG sigter mod at indkredse den aktuelle debat om værdier, etik og socialt ansvar i uddannelsesinstitutioner. Desuden skriver jeg dette indlæg ud fra den betragtning, at jeg ønsker at fjerne misforståelsen fra noget så betydningsfuldt som Code of conduct (takt og tone).
Denne debat er præget af misforståelser, og jeg vil gøre et forsøg på at kaste lys over, hvad realiteten er.
Mit indlæg vil forhåbentlig anspore til en mere nuanceret og objektiv diskussion af, hvad jeg ser som et vigtigt område: børn og unge.
Bekymret
I indlægget Hverdagsetik for samarbejde med forældre 17/1 i Århus Stiftstidende skriver byrådsmedlem Steen B. Andersen (SBA), at han imidlertid »er imidlertid noget bekymret over, at der er sneget et militært klingende ord ind dette arbejde,« idet han her mener Code of Conduct.
Den svenske dramatiker, August Strindberg, sagde engang: »Jeg er kommet under observation, fordi jeg mistænkes for at være klog.« Dette citat dækker godt SBA's antydninger om forslaget.
På venstrefløjen har man fået et fast mantra: altid at nedkæmpe og betvivle, hvad Venstre siger og gør i stedet for, at man sætter deres egen dagsorden.
Vi har ikke noget imod, at folk kommer med en konstruktiv kritik, hvis den er begrundet. I Venstre har vi en tradition for debat.
Men Venstres vision er bl.a., at vi skal gøre en aktiv indsats for at sikre takt og tone i skolen, så eleverne lærer at respektere hinanden og lærerne, herunder at der er ro i timerne, og mobning undgås. Og vi vil fortsat uanfægtet udvikle på skoleområdet.
Forslaget lægger op til, at skolerne må udarbejde et synligt normsæt med inspiration fra forvaltningens initiativer.
Jeg er overbevist om, at et sådant forslag kan sikre, at børn og unge udvikler deres evner og muligheder uden forstyrrelser og forhindringer.
På den måde kan vi sikre børnenes almene dannelse og deres alsidige udvikling samt god tone, så de er rustet til deres voksenliv.
Metoder og koncepter
Desuden skal skolerne udvikles hele tiden, og det kræves, at vi prøver mange forskellige metoder og koncepter.
Kodeks for adfærd/opførsel (Code of conduct) er et af koncepterne og et canadisk system, som temmelig mange lande har haft succes med dette koncept.
Den enkelte skole kan vælge at arbejde med projektet, hvis den har lyst til det for at opfylde skolens ambition og for at være den bedste skole. For at opfylde folkeskolens formål skal skolebestyrelsen på den enkelte skole fortsat fastlægge regler for orden og samvær.
Endvidere kommer en del skoler ud for børn med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer, og det kræver specifikke løsninger. Vi ønsker en rummelig skole, hvor alle trives godt; en skole, hvor forældrene er en del af skolens arbejde og kender til skolens skrevne og uskrevne regler.
På samme måde er Danmark blevet et multikulturelt samfund, hvor hastige forandringer af det moderne, globale samfund til stadighed kaster os ud i nye, uoverskuelige etiske problemer, som aldrig nogen sinde før har været bemærket i samfundet.
På den baggrund skal vi synliggøre, at skolerne og daginstitutionerne gør deres bedste, hvad angår undervisningsmiljøer og trivsel, men vi kan altid gør det bedre.
Når man udarbejder nogle ensartede retningslinjer, gælder det, at børnene, forældrene og lærerne får en klarhed over, hvilke tommelfingerregler man bør følge, og hvilke efterspil det vil få, hvis disse brydes/misligholdes.
Jeg håber, at den overnævnte skildring vil fjerne mistolkninger, så man ikke laver politisk plat på børnenes bekostning.
Bedre trivsel for handicappedePosted by Ali Nuur Sat, December 15, 2007 14:32:18Bedre trivsel for handicappede børn
Venstres grundlæggende holdning og vores afgørende vision er bl.a., at børn og unge med handikap behandles med respekt og værdighed. Nøglen til vores politik skal være ligeværd og lige chancer for alle.
Håndtering af problemer
Vi holder øje med, hvordan Århus Kommune håndterer de problemer, der er relateret til børn med handikap. Vi er gjort ansvarlige for at tydeliggøre, hvilken indsats disse børn og unge er berettiget til samt målsætningen med indsatsen. Jeg oplever, at en del børn og unge med funktionsnedsættelser forlader folkeskolen uden folkeskoles afgangsprøve, og det kan være en dårlig indgang til arbejdslivet.
Indsatsen for handikappede børn og unge med behov for særlig støtte på grund af individuelle vanskeligheder har altid været på Venstres dagsorden.
Handleplan
Hjælp til selvhjælp skal være et grundlæggende princip, når der laves en handleplan for denne gruppe. De handikappede børn og unge skal have størst mulig indflydelse på deres egen tilværelse og selv tage aktiv del i løsningen af egne problemer.
Vores målsætning for denne gruppe af befolkningen er, at den skal have den bedst tænkelige trivsel ud fra den enkeltes livsbetingelser og behov.
Venstre ønsker et bredt samarbejde med andre grupper af byrådet om en fælles indsats for at fremme en generel forebyggelse og målrette indsatsen for de mest udsatte børn og unge i kommunen. Det skal ikke være økonomien, der influerer på og dikterer valget af behandlingsmetoder, men det bedste hensyn til denne gruppe.
Afslutningsvis ønsker Venstre, at der skal være en større indsats, som kan sikre en bedre koordinering mellem de forskellige autoriteter. Vi er nødt til at skabe en helhedsorienteret indsats for den del af befolkningen.
Desuden skal informationen fremmes, især vejledningen til forældrene, sådan at kommunernes rådgivningsindsats og opsøgende arbejde højnes.
Vi mener, at de overnævnte initiativer kan styrke dialogen mellem
Khat-tygningPosted by Ali Nuur Sat, December 15, 2007 14:20:26Strammere kurs over for khat-tygning
I DETTE indlæg vil jeg kort udrede de problemer, man kan opleve med khat-tygningen, og dernæst ser jeg på, hvordan vi kan løse problemet.
De politikere, der fisker stemmer med at dele roser ud til indvandrerne, når der er valg, og som tror, at khat- og ghettoproblematikken er løst, tager helt fejl. Disse folketingspolitikere stikker hovedet i busken.
De problemer, vi oplever med khat-tygningen i dag, bør give anledning til eftertanke: Hvordan skal kommunens rusmiddelpolitik formuleres fremover?
Jeg tror, at vi har overset problemets omfang. Vi er nødt til at gøre noget ved situationen. Ellers vil vi opleve mange unge, som vil præge bybilledet med munden proppet af den euforiserende plante, hvor kinden buler ud som en ballon, og det er uholdbart i længden.
Desuden må jeg også konstatere, at mange krigstraumatiserede og khat-afhængige somaliere er svære at hjælpe, da jeg er bange for, at de allerede er faldet igennem, men det skal ikke stoppe os. Vi må ikke opgive dem.
Udgifter og lidelse
Der er ingen tvivl om, at misbrug af khat er årsag til såvel store udgifter for herboende somaliere, som stor menneskelig lidelse.
Det er rigtigt, at en gruppe somaliske mænd er begyndt at mødes om eftermiddagen uden for Bazar Vest, hvor nogle tygger khat. Flertallet af denne gruppe gør ikke.
Men hvorfor samler de sig så foran bazaren? Mange af mændene kommer i bazaren for at udveksle informationer om alverdens ting. Somalierne er den næst største nationalitet i området, og derfor kommer der også naturligt mange for at handle eller spise i bazaren. Men de mangler et sted at mødes. Derfor står de foran Bazaren.
1/10 holdt jeg et møde med en gruppe somaliere i Bazar Vest, hvor vi drøftede problemet. De informerede mig om, at de ikke har klublokaler, hvor de kan mødes. Et andet problem, som de har nævnt for mig, er, at somalierne blev nægtet at åbne restauranter og lign., selvom de har søgt siden bazaren blev oprettet.
Efter jeg lyttede til somaliernes side af historien, mødte jeg samme dag som byrådspolitiker og mægler centerchefen, Jørgen Skov, og vi snakkede om problemets omfang. Jeg håbede, at vi kunne finde løsninger på problemet, men desværre kom der ikke noget konkret ud af det. Skovs forklaring var, at han ikke kunne give bevillinger til flere restauranter, fordi det går ud over de andre madsteder. Det forstod jeg godt, men hvordan kan det være, at der er flere andre nationaliteter, der har fået lov til at åbne madsteder, selv efter somalierne fik afslag?
Forklaringsproblem
Efter min vurdering har centerchefen et forklaringsproblem. Hvorfor forskelsbehandler man denne gruppe af befolkningen i forhold til de andre nationaliteter, som gerne vil etablere forretninger i centret?
Jeg siger ikke, at problemerne med khat-tygningen kun er løst med at åbne madsteder, men jeg er overbevist om, at sådan et udspil kan tage toppen af problemet.
Vi må finde et klublokale til denne gruppe, hvor de kan mødes, og hvor khat som alle andre steder selvsagt skal være forbudt. Vi skal hjælpe denne gruppe, men til gengæld skal vi kræve en strammere kurs over for denne gruppe af befolkningen, så den i stedet for at bruge tid med khat-tygning får hjælp til at finde job og få en uddannelse.
IntegrationPosted by Ali Nuur Mon, July 30, 2007 00:47:10JEG SKRIVER dette indlæg for at skabe debat omkring indvandrerstuderendes undervisningsvilkår, boliger og integration.
Jeg vil samtidig opfordre borgmestre og institutionsledelser rundt om i landet til at gøre noget ved problemet.
Når unge indvandrerstuderende opgiver studier eller forlænger uddannelsesforløbet, har det socioøkonomiske konsekvenser. Som mange undersøgelser har vist, føler et flertal af de indvandrerstuderende sig isoleret på de højere uddannelsesinstitutioner. Og mange gennemfører deres uddannelser meget sent i forhold til deres danske medstuderende, og det kan give en negativ menneskelig og samfundsmæssig virkning.
Jeg kan selv huske det; som indvandrer og ny studerende på Aarhus Universitet i 1986 følte jeg mig også isoleret i forhold til mine medstuderende. Studiemiljøet var anderledes, hvis man sammenligner med det universitet, jeg gik på i Saudi-Arabien, som var et amerikansk styret universitet med arabisk fingeraftryk.
Talrige barrierer
Jeg havde som alle andre udenlandske studerende kæmpet med både faglige og sociale barrierer pga. sprogproblemer. ?A comma can kill a man? (et komma kan dræbe mennesker), siger et engelsk ordsprog, som pointerer sprogets betydning og de problemer, der kan opstå, hvis ikke sproget bruges med omtanke.
Det var min oplevelse, dengang jeg begyndte på Aarhus Universitet, at de fleste af mine danske medstuderende kendte hinanden i forvejen, og hvis ikke det var tilfældet, så vidste de alligevel, hvordan et skolemiljø med kammeratskab, en fredagsbar, skrevne og uskrevne regler m.m. fungerer i Danmark, før de begyndte på deres uddannelse.
Mange indvandrerstuderende har givet udtryk for større vanskeligheder under gruppearbejde, specielt gruppedannelsesprocessen og projektarbejde. Og det er noget, jeg kan genkende fra min uddannelsestid.
Ud over sprogproblemer har mange indvandrerstuderende svært ved at komme ind i de andre studerendes indercirkel, og det er her, der er brug for, at man gør en stor indsats. Selv om der findes studenterhuse og andre gode steder, hvor studerende kan mødes, er det alligevel ikke helt nok til at løse problemet.
Andre prøveformer
Et andet problem, som mange tosprogede studerende har, er, at de er uvant med prøveformer, som er rodfæstet i reflekterende, kritisk og analytisk tankegang.
Ønsker vi, at Danmark skal være verdens navle, har vi brug for højtuddannede indvandrere. Og her er der mange kontanter at hente for de uddannelsesinstitutioner og kommuner, der kan tiltrække udenlandske studerende. Og det er nødvendigt i fremtiden, hvis vi skal være ledende inden for forskning og uddannelse.
Kort snor i borgmesteren
Venstregruppen i Århus Byråd er meget opmærksom på problemet, og desuden ønsker vi, at studerende får de bedst tænkelige betingelser, samt at vore uddannelser skal være i verdensklasse.
Og vi holder en kort snor i borgmesteren, som da vi afværgede planen om, at man skulle tvinge de århusianske medicinstuderende til at flytte til Aalborg.
Afslutningsvis, selv om universiteterne prøver at iværksætte forskellige initiativer for disse grupper, er der alligevel brug for en fælles indsats, som bør mainstreames på alle områder og på alle niveauer for at assistere tosprogede studerende under deres studietid. Men universiteterne kan ikke løse opgaven alene. De pågældende kommuner skal også spille en rolle. Et tæt og målrettet samarbejde mellem kommunen og uddannelsesstederne kan reducere problemets omfang.
